Dårlige erfaringer med GABs

greenspun.com : LUSENET : Fotografisk teknik : One Thread

Dette indlæg blev oprindeligt postet d. 04-12-98 i et andet forum. Flyttet hertil d. 4-06-2001.

Jeg tror vi er mange fotografer som benytter almindelige forbruger laboratorier, måske via fotohandlere, når vi fremkalder vores billeder første gang. Sikkert af flere grunde: Jeg gør det fordi disse ligger tættere på min bopæl, fordi jeg bruger 10x15 prints til at vurdere om et billede fortjener en (håndlavet) forstørrelse, og ikke mindst fordi det er billigere.
Forudsætningen for at gøre det på denne mede er naturligvis at laboratoriet behandler filmen med respekt.
Det er der mange der gør (mere om det en anden gang) men her vil jeg gerne advare mod at benytte Gabs. GAB er et dansk laboratorium i Tønder som mange fotohandlere benytter sig af. Gabs markedsfører sig som leverandør af kvalitetsarbejde, hvilket ikke stemmer overens med mine erfaringer.

Jeg har 3 kedelige eksempler, hvilket er 3 for meget og 2 mere end det burde have været (Jeg burde med andre ord have droppet dem efter første fejl).
Første tilfælde var en fremkaldelse af en 120 chrome film. Filmen kom retur med 2 store fingeraftryk på emulsionssiden, jeg opdagede det først da jeg kom hjem, og da det heldigvis var på billeder som var uinteressante gad jeg ikke gøre mere ved det. Dum som jeg var, glemte jeg alt om det, og huskede det først smerteligt da jeg fik en 35mm ramme-monteret chrome film retur med fingeraftryk på 4 billeder!

Fotohandleren var ikke tilbøjelig til at tro at det var laboratoriets skyld. Jeg fandt naturligvis en anden fotohandler, som dog også benyttede Gabs men som var villig til at sende mit materiale til Kodak i stedet. Desværre lavede fotohandleren en fejl da jeg for ca. 4 mdr. siden indleverede 2 negativ/farve film til overførsel til PhotoCD og prints, og sendte den til Gabs.
Forstørrelserne kom retur med en fuldstændig uacceptabel mængde støvmærker på alle billeder. På Cd’ens scans var der også støv, dog i mindre omfang end på billederne (men stadig mere end jeg finde acceptabelt). Fotohandleren var enig i min kritik og sendte filmen retur til omkopiering. Udover at de omkopierede billeder var kopieret for mørkt, havde billederne stadig støvmørker, nogenlunde svarende til støvmængden på fotoCD’en, og ved nærmere eftersyn viste det sig at støvpartiklerne sad fast i emulsionen! Herefter gad jeg ikke gøre mere ved sagen. Hvis et laboratorium ikke tager klager alvorligt og ikke gør en ekstra indsats for at udbedre fejl, er de næppe værd at gå i dialog med.

Som en afsluttende bemærkning kan jeg tilføje at jeg helt er gået over til kun at bruge Merlin til denne type fotoarbejde. Merlin bruger Kodaks laboratorium, som tilsyneladende har en klart bedre kvalitetskontrol. Jeg vil tro at jeg i løbet af de sidste 3 er har fået førstegangs fremkaldt ca. 200 negativ/farve film hos Merlin, og har endnu ikke haft en eneste dårlig erfaring som kunne give grund til at klage. (Personalets fotoviden er en anden sag, men der er naturligvis grænser for hvad man kan forvente for 50-75 kr. pr. film)

-- Niels H. S. Nielsen (nhsn@ruc.dk), June 04, 2001

Answers

Dette indlæg blev oprindeligt postet d. 21-12- 98 i et andet forum. Flyttet hertil d. 4-06-2001.

[i forbindelse med ovenstående indlæg, modtog jeg nedenstående svar fra Kurt Gabs d. 21. dec. 1998. /nhsn]

Hr. Niels H.S. Nielsen

Tak for din henvendelse i anledning af at du har lagt en side ud på Internet, hvor du fortæller om flere dårlige oplevelser med os. Det er ikke vor politik ikke at svare tilbage til fotohandlere, når de henvender sig med klager. Der er heldigvis meget få klager, og derfor kan vi give dem en seriøs behandling og tilbagemelding. Vort laboratorium har et godt renomme, fordi vi leverer

kvalitetsarbejde, og fordi vi kan give opbakning til fotohandlere på alle områder vedr. fremkaldelse. Når det gælder fremkaldelse og kopiering til fotohandlere har vi verdens bedste udstyr, nemlig Gretag Syntra. Dette udstyr har vi haft i 3 år. Merlin's lab har først feet 1 af disse her i efteråret.
Hvad anger Photo CD er vi det eneste fotohandlerlab i Danmark, som tilbyder dette.
Hvad angår digitale print i store formater, er vi de eneste i Danmark, som tilbyder det.
Kort sagt. Intet andet lab i Danmark kan så meget som os, og intet andet lab i Danmark lever alene af at fremkalde ligesom os. Derfor kan vi kun overleve ved at levere kvalitet. Alle andre fotohandler labs er en lille brik i store koncerner.

Hvad anger dine 3 klager, se vil vi meget gerne følge op på disse ting, også nu hvor der er gået lang tid.
I sagen omkring pletter på fremkaldte E-6 film kan jeg oplyse, at vi har haft problemer af den karakter et par gange hen over sommeren, og at vi har arbejdet meget med at få problemerne løst.
Resultatet er, at vi er skiftet til en anden leverandør af kemi. Med den nuværende kemi har vi ikke mødt problemet, og den har nu kørt i 8 uger.
Vor kemi bliver meget nøje overvåget, idet vi fremkalder prøvefilm flere gange dagligt, også selv om kemien er helt stabil.

Hvad anger dit lange manuskript om dårlige erfaringer med Gabs, har jeg et par spørgsmål, som det vil glæde mig at få dit svar på det.

Med venlig hilsen Gabs Foto A/S Kurt Gabs 1998-12-21

-- Niels H. S. Nielsen (nhsn@ruc.dk), June 04, 2001.

Response to DÃ¥rlige erfaringer med GABs

Dette indlæg blev oprindeligt postet d. 21-12- 98 i et andet forum. Flyttet hertil d. 4-06-2001.

Hr. Kurt Gabs,

Tak for dit svar, jeg har stor sympati for virksomheder som lægger vægt på kvalitetskontrol, og jeg er opmærksom på, at selv med den bedste kvalitets kontrol kan der i sjældne tilfælde forekomme en fejl.
Nogle fejl er dog mere tilgivelige end andre, fingeraftryk på filmen er efter min mening en af de utilgivelige.
løsningen skal næppe findes hos kemi-leverandøren men snarer i et par bomuldshandsker.

Det glæder mig dog at i mener problemet er løst. En væsentlig måde at opretholde og forbedre kvaliteten er naturligvis at være lydhør overfor brugernes respons. Som kunde hos en fotohandler ved vi naturligvis ikke i hvilket omfang klager videreformidles til laboratoriet og om fotohandleren husker at videreformidle eventuelle svar fra laboratoriet til os brugere.
En omkopierings opgave må for laboratoriet naturligvis være at opfatte som en klage, hvilket fortjener et svar. En oplagt mulighed kunne være at vedlægge et svar i posen når i returnerer en omkopierings opgave.

Hvad anger din redegørelse for jeres udstyr og serviceydelser, se vil jeg mene at det i første omgang må være resultatet som tæller og ikke størrelsen på laboratoriet, hvor i verdenen arbejdet udføres, eller det udstyr laboratoriet benytter.
Når det er sagt, se vil jeg også sige, at det er godt at have avancerede laboratorier i Danmark med en bred vifte af serviceydelser, specielt i det omfang at det betyder bedre og hurtigere service.

Hvad anger dit 1. spørgsmål, se er den første fotohandler jeg omtaler, Knud Larsen (Fotoexperten) Hersegade i Roskilde (forretningen eksisterer stadig men Knud Larsen og frue er gået på pension).
Når jeg nu nævner fotohandleren ved navn vil jeg i parentes bemærke at Knud Larsen, var en respektabel fotohandler med en menneskealders erfaring, og at jeg over flere år har haft gode erfaringer med butikkens service, specielt med sort/hvid håndarbejde, men når jeg en enkelt gang tillader mig at klage, gør jeg det naturligvis ikke fordi jeg nyder det, men fordi jeg mener at har en god grund, og jeg kan derfor ikke leve med at føle at en klage ikke tages alvorligt.
Den anden fotohandler jeg omtaler er Reidl Foto og Data, også beliggende i Roskilde.
Indehaveren er ligeledes en "garvet gut" i den danske fotohandlerbranche og man går sjældent forgæves med spørgsmål.

Jeg forstår ikke helt hvad dit 2. spørgsmål går ud på.
Det er naturligvis muligt at benytte flere forhandlere af fotoydelser på en gang.
I mit tilfælde har jeg arbejde i Roskilde og bopæl i København. I nogle tilfælde har det været mest praktisk for mig at benytte en forhandler i Roskilde, andre gange i København, nogle gange Merlin, andre gange er en anden fotohandler mere hensigtsmæssig.
Desuden udfører jeg i forbindelse med mit arbejde enkelte fotoopgaver.
Min arbejdsgiver har konto hos Reidl, og det foretrækkes derfor, at jeg benytter dette sted til fotoarbejde.
Som jeg skriver i mit indlæg på Internettet, er jeg helt gået over til at benytte Merlin (dette gælder mit personlige fotoarbejde) Når jeg skriver at jeg har benyttet Merlin i tre år til ca. 200 førstegangs fremkaldelser, er det altså ikke udtryk for at jeg kun har brugt Merlin i denne periode.

Jeg vil i øvrigt lige bemærke, at jeg siden mit indlæg på Internettet, indleverede en 120 film (E-6) film, på vegne af min arbejdsplads, til Reidl med instruktion om fremkaldelse hos Kodak.
Jeg så ekspedienten skrive Kodak på posen, men filmen blev alligevel fremkaldt hos GABS, jeg konstaterede ingen problemer med den returnerede film, så jeg har ingen grund til at betvivle at i har løst de problemer jeg beskrev.
Jeg gjorde opmærksom på at de (Reidl) ikke havde sendt filmen til det sted jeg havde bedt om, og de kastede bolden videre til jer (GABS), idet de sagde, at der ligger en aftale om, at I videresender fotoarbejdet hvis der står f.eks. Kodak på posen.
Jeg kan ikke afgøre om der er tale om en dårlig undskyldning, men umiddelbart lyder det for mig som en mærkværdig distributions løsning!? (men jeg kender heller ikke noget til måden hvorpå fotohandlerne distribuerer fotoarbejde til laboratorierne).

mvh.

-- Niels H. S. Nielsen (nhsn@ruc.dk), June 04, 2001.


Response to DÃ¥rlige erfaringer med GABs

Benyt kiel color eller Cewe color, har brugt dem i 10år uden problemer - god kvalitet, service, levering

Fotografen fra Lolland

-- Fotografen (strauss2610@ofir.dk), May 24, 2002.


Moderation questions? read the FAQ