Tommelfingerstammen

Brugen af mobiltelefoner har været genstand for en voldsom vækst de seneste år. Antallet af danskere med et mobilabonnement har overhalet antallet af danskere med et fastnetsabonnement. 73,7 % af alle danskere har i dag mobiltelefon . Men det handler ikke bare om telefoni i traditionel forstand. I takt med udviklingen af nye teleprodukter og tjenester har telefonen udviklet sig fra at være en kanal for kommunikation til i dag at være et kommunikationsknudepunkt, der har optaget en række medier og funktioner i sig. Mobiltelefonen er på få år blevet flertallets selvfølgelige og ganske uundværlige værktøj i alle hverdagens aktiviteter. Ikke mindst større børn og unge synes at have taget alle mobiltelefonens muligheder til sig, som en naturlig del af deres kultur.

Men mobiltelefonen som et IT-sociologisk signifikant objekt er et emneområde med utroligt mange facetter og dermed indfaldsvinkler. Min interesse koncentrerer sig især om et mobil-fænomen, der har taget pusten fra selv de mest optimistiske teleanalytikere, nemlig den nærmest eksplosive vækst i brugen af SMS-beskeder (Short Message System) – små tekstbeskeder, der kan afsendes fra og modtages af en mobiltelefon. Brugen af SMS-beskeder er til mobiltelefonfabrikanternes og teleudbydernes store overraskelse slået an i en grad, så der nu udvikles specielt SMS-venlige telefoner med et fuldt tastatur, og med det resultat, at teleudbyderne i dag skovler en betragtelig del af deres indtjening ind på netop disse beskeder. Antallet af afsendte SMS’er svarer til, at hver eneste danske mobiltelefonejer i sidste halvår af 2001 afsendte 185 SMS-beskeder fra deres mobiltelefon . Endvidere findes på Internet over 400 domæner, hvorfra det er muligt at afsende SMS-beskeder til mobiltelefoner i Danmark . Der er ingen tal for trafikken fra disse tjenester, men man må formode at det reelle tal for udbredelsen af denne kommunikationsform i virkeligheden er langt større.

Men hvordan harmonerer denne popularitet af en umiddelbart set så ”gammeldags” og besværlig kommunikationsform med hele auraen omkring mobiltelefonen, som et teknologisk innovativt stykke isenkram, der bryster sig af at ville være spillemaskine, mp3-afspiller, diktafon og digitalkamera på én gang? Er tiden ikke allerede flere gange løbet fra de 160 ASCII tegn, der møjsommeligt skal indtastes på de små multifunktionstastaturer? Er der en forklarende fællesnævner, når også andre former for lav-båndbreddekommunikation, som tekstbaseret chat og e-post på Internet også langt fra synes at være på vej retur. Også på Internet har det i mange år været på tale, at lyd og billede ville fortrænge tekstbeskeden, som den foretrukne kommunikationsform. Og nu er også her det teknologiske fundament ved at være på plads, men tilsyneladende uden, at det rykker nævneværdigt ved de tekstbaserede kommunikationsformers status som altdominerende. Tag nu blot et fænomen som voicemail – en e-post uden tekst, men vedhæftet en indtalt og komprimeret besked. Kender du nogen, for ikke at sige, har du hørt om nogen, der bruger det? Folk har deres buddies på ICQ og chatter og Jubii Chat, alt imens de skriver en e-post til deres veninde i Sverige. Tekstbaserede kommunikationsformer vil til flere technofetichister store ærgrelse af en eller anden grund ikke dø.

Det er min klare overbevisning, at kommunikationsformer der benyttes så ekstensivt må udfylde en eller flere vigtige behov i brugernes liv. Mit mål med dette lille projekt er at undersøge hvilke behov, dette er, og hvorledes mobiltelefonen kan udfylde dem. Herunder vil jeg gerne kigge nærmere på, hvilken rolle SMS-beskeder spiller i brugen af mobiltelefonen.

Konkret kan jeg udmønte mine overvejelser i et par overordnede spørgsmål:

1) Med hvilket formål benyttes mobiltelefonen af større børn og unge i hverdagen? Hvilken rolle har mobiltelefonen fået for unges sociale organisering og livsform i hverdagen? Knytter eller kapper mobilen de ægte bånd mellem mennesker?

2) Og hvorfor er en tekstbaseret kommunikationsform som SMS’er, der på mange måder er et meget begrænset og besværlig format, blevet så overvældende populært? Hvor oplagt er det at drage en parallel fra brugen af SMS-beskeder til brugen af tekstbaseret chat og e-post, eller er der opstået en helt ny kommunikationsform, der må undersøges på sine egne præmisser?

Arbejdsmetode: Forskningen i unges brug af mobiltelefoner og SMS’er har de seneste år været i sin vorden inden for en række forskellige faggrupper og følgelig med vidt forskellig fokus og formål. Der er med andre ord ikke etableret nogle alment accepterede teorier, undersøgelsesmetoder eller lignende på området. I virkeligheden sidder man, efter at have lavet et par dages research på emnet, tilbage med en følelse af, at vi reelt ved utroligt lidt om, hvilken rolle mobiltelefonen spiller i forhold til unges adfærd, selvforståelse, sociale relationer, kommunikationsformer og i det hele taget deres kultur.

Desværre vil jeg ikke have tid og ressourcer til en egentlig praktisk empirisk undersøgelse på området i forbindelse med nærværende projekt, men forestiller mig i stedet at sammenstille og debattere det materiale, der måtte findes fra forskellig kanter om emnet. En række psykologer, pædagoger og sociologer er indenfor de seneste to år så småt begyndt at røre på sig, og det kunne være interessant at kigge nærmere på nogle af disse meget forskellige forskere, ikke mindst personer fra det danske forskningsunivers, som Kirsten Drotner, Gitte Stald, Carsten Jessen og Ditte Rasmussen. Nationale og internationale teleorganisationer er desuden blevet mere målrettede de seneste år, hvad udarbejdelsen af statistisk materiale angår, og her vil kunne findes et nyttigt baggrundsmateriale. Yderligere kunne det være interessant at kaste et blik på pressens omtale af fænomenet inden for det sidste stykke tid.

Foreløbige ideer til materiale:

Telestyrelsens publikationer (www.tst.dk)

Michael Rasmussen, ”Danmark’s Internetbrug og misbrug” (2001), http://www.udviklingshuset.dk/art_teknologiafh.htm

Diverse artikler om unge, mobiltelefoner og SMS fundet i Berlingskes Avisbase og PolInfo (2001 - 2002)

Gitte Stald: "Telefonitis. Unge danskeres brug af telefonen i IT-tidsalderen", i særnummer af MedieKultur, 2000.

Projekt om børns mobiltelefoni på DJH (2000): http://www.djh.dk/pub/semesterprojekt/2000e/mobil/Devoksne.html

Carsten Jessen: ”Simultane dialoger”, CEFU, (2001) http://www.cefu.dk/nyhedsbrev/nr5/medier_2/

Ditte Rasmussen (Syddansk Universitet) ”F-A-N-T-A-S-T-I-S-K”, (2001) http://www.hum.au.dk/nordisk/lokal/htmls/DitteRasmussen/F-A-N-T-A-S-T-I-S-K.html [om unges sprogbrug] Hun skulle desuden have skrevet om unges mobiltelefonbrug.

Kirsten Drotner ?

John Strand, teleanalytiker – udtaler sig til aviser, har måske skrevet noget.

Berit Skog, har studeret sociologi og statskundskab, og har ved det norske teknologisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim skrevet forskningsprojektet ”Mobiltelefonen som symbolsk kapital i ungdomskulturen”

Alexandra Weilenmann, Victoria Instituttet, Göteborg Universitet, skrevet PhD. om unges brug af mobiltelefoner.

-- Mogens Pedersen (maage@worldonline.dk), March 30, 2002

Answers

Da jeg har ligget syg, er jeg desværre lidt sent ude med mit projektforslag, så de fleste af Jer ved jo nok allerede, hvad I kunne tænke Jer at lave. Men ikke desto mindre, skal det ikke være usagt: Hvis du synes emnet, unge, mobiltelefoner og SMS-tekstlighed lyder spændende, så er du velkommen til at skrive til mig med henblik på et gruppearbejde.

Nå, men - God påske til Jer alle!

Mvh. Mogens

-- Mogens Pedersen (maage@worldonline.dk), March 30, 2002.

Hej Mogens Jeg fremlagde fredagen inden påske min foreløbige prolemformulering. Den omhandlede netop brugen af mobiltelefoner i offentlige, sociale rum. Dan gav mig noget kritik, men er ikke nået videre i mine overvejelser. Jeg havde ellers tænkt mig at søge dispensation om at gå op alene i denne eksamen. Men hvis du er frisk på et gruppe- projekt om emnet "mobiltelefoner", så er jeg med på den. Jeg havde lidt tænkt på at lave et par observationer på nogle københavnske caféer, men jeg ved ikke hvad du synes om en sådan idé. Jeg er pt. i gang med at læse den der Sadie Plant "on the mobile", for at få nogle idéer. Kan du ikke skrive til mig hurtigst muligt, så vi evt. kan snakke nærmere om mulige emner? Mange hilsner fra Christina

-- christina christophersen (christin@it-c.dk), March 30, 2002.

Jamen det ville da være oplagt. Ja, jeg havde også tænkt at skulle søge om dispensation, men det ville da være langt bedre, hvis vi kunne lave noget sammen. Lad os mødes i løbet af næste uge og snakke om det. Jeg kender ikke Sadie Plant artiklen, men du har måske en URL eller et print, jeg kan se? Umiddelbart ville jeg nok være bange for at lægge mig for meget op af artiklen om mobiltelefoner som lekking devices i forbindelse med en empirisk undersøgelse, men jeg har ikke tænkt det igennem. Selv er jeg ved at læse en længere artikel ved navn "Telefonitis. Unge danskeres brug af telefonen i IT-tidsalderen" af Gitte Stald fra August 2000. Det er en rigtig spændende artikel, som du må læse. Stald interesserer sig for, hvorledes mobiltelefonen kan spille en rolle i forbindelse med fastholdelse af sociale og personlige relationer, og hvordan telefonen (og måske specielt SMS-beskeder, der har indbygget en vis distance) kan "befordre etableringen af et virtuelt rum, hvor intimitet og fortrolighed er mulig". Og så taler hun om mobiltelefonen som en markør for ungdomskultur. Hendes perspektiv ligger et sted mellem sociologien og psykologien, hvilket jeg finder spændende. Desuden har jeg fundet en masse artikler på Polinfo, en bunke statistik og lidt om unge og medier, samt unge og leg med identitet gennem et kreativt skriftsprog. Der er i hvert fald nok litteratur, taget projektets lille omfang i betragtning ;) Nå, men jeg synes i hvert fald vi skal mødes efter påske - hvornår har du tid? Jeg er på IT-C onsdag og fredag, men kunne godt komme torsdag, hvis det skulle være.

Vh. Mogens

-- Mogens Pedersen (maage@worldonline.dk), March 30, 2002.

Jeg er også på, hvis jeres gruppe kan rumme mig med. ved så ikke om det bli'r Sadie Plant eller oya yubi sedai (thumb tribe) vi kommer til at lægge os op ad. Egentlig ret interessant hvis de opfatter dem selv som stamme. Cyber-stammer? IT-C_aboriginals og Harddisk-medicinmænd...

Y!

-- Jes Folden Hyldig (urlgrey@it-c.dk), April 02, 2002.