Den måde lyset faldt på stammerne mindede hende om noget, men hun kunne ikke komme i tanke om hvad det var. Katten hoppede op i vindueskarmen ved siden af hende for at se hvad det var hun stirrede på derude i vinterskumringen.

-- Anonymous, January 07, 2002

Answers

Signe tog frakken på og tjekkede om hun havde et blåt klippekort i pungen. Æv, der var kun et brunt og hun havde ingen småpenge. Hvad skulle man egentlig med et brunt klippekort? Hun fik aldrig brugt det herinde i byen og det var efterhånden sjældent at hun tog ud og besøge Dorte i Lyngby. I bussen stemplede hun med lidt ærgrelse det brune klippekort.

Hun skulle nå at købe en gave til Henrik inden festen i aften.

-- Anonymous, January 07, 2002

Signe stod i Royal Copenhagen butikken på Amagertorv og kiggede lidt på nogle grønne glasskåle. Var en glasskål for upersonlig, eller var det netop en meget personlig gave at give Henrik? Var det for personligt, som om hun ville påføre ham sig egen smag? Hvorfor var hun så dårlig til at købe gaver, hun havde allerede været i Magasin og Illum uden held.

I virkeligheden kendte hun heller ikke Henrik så godt, hun havde mødt ham gennem nogle venner for år tilbage. Og så var de bumbet ind i hinanden igen til julemarked i Tivoli for ca. 3 måneder siden. De var straks faldet i snak og havde sidst på aftenen udvekslet email adresser. Siden havde de mailet lidt sammen, og send vittigheder og sådan til hinanden.

Nu skulle hun altså til fødselsdag hos ham i aften, og hun vidste ikke engang om der kom andre hun kendte til festen.

-- Anonymous, January 10, 2002

Response to Skriv med på føljetonen

"Morten, er det dig?" Otto satte sig i hotelværelsets såkaldte magelige stol med telefonen på skødet. "Jeps, brormand, det er mig. Kom du godt derover og ligner byen sig selv?" "Argh, Morten, cut the crap... hvad svarede hun? Blev hun overrasket? Forløb det hele som planlagt? Give me some details, man!!" "Det forløb perfekt og ja, hun sagde ja. Det tror jeg da nok, vi var vist begge lidt rundt på gulvet eller måske sindsyge i gerningsøjeblikket. Hun gav i hvert fald til kende at svaret var et ja!" Mens Morten fortalte videre om frieriet til Dorte summede Ottos tanker om Signe, familien, vennerne og Danmark. Havde det været det rigtige at gøre? Bare sådan at flytte til et andet land, eller var han løbet fra problemerne?

-- Anonymous, January 22, 2002

Morten sad og kiggede ud af vinduet. Hans nye chef havde lige været forbi hans kontor for at spørge om han var faldet til på kontoret igen. Det var kun en måned siden han var kommet tilbage. Han havde fået ny chef og nyt kontor, men de fleste af kollegerne var de samme som før. Før den tirsdag eftermiddag for halvandet år siden. Han havde indvilliget i at dele kontor med Henrik, som han kendte fra tidligere projekter.

-- Anonymous, January 08, 2002

Otto sad i flyveren fra København til New York og stirrede ud at vinduet ned på sydspidsen af Grønland. Han tænke på, om det mon nu også kunne passe, at Signe bare sådan uden videre havde slået op med ham. Var det mon en joke. Hun var jo kendt for hendes sorte humor. Men det var da mærkeligt bare at slå op over telefonsvareren. Han havde prøvet at ringe til hende..........med forgæves. Hun svarede ikke.

-- Anonymous, January 11, 2002

Response to Skriv med på føljetonen

Hvis Signe havde besøgt Dorthe noget oftere ville hun hvave vidst at Dorthe lige nu var fuldstændig rund på gulvet, idet Morten netop havde friet til hende. Dorthe var blevet sat i stævne i receptionen på Mortens arbejde fredag aften kl. 18.46. Ugen forinden havde hun fået besked fra hendes forlægger om at det omfattende værk "Danske rundkørslers betydning for udviklingen i europæisk trafik historie" - hun i næsten 7 år havde skrevet på, ville blive udgivet i et startoplæg på 100.000 eksemplarer. Hun regnede med at dette var anledningen til at Morten planlagde en overraskelse til hende - for hun var blevet informeret om at hun skulle klæde sig festligt på og at noget var under opsejling. Da hun ankom til receptionen blev hun mødt af en storsmilende Morten, der med et hemmelighedsfuldt glimt i øjet gav hende bind for øjnene. Intetanende blev hun ført ind i det store mødelokale og blev forsigtigt placeret på en stol. Hun fornemmede tilstedeværelsen af andre mennesker i rummet og tænkte straks, at Morten havde samlet vennerne til et surpriseparty i anledning af udgivelsen. Efter et kort øjebliks stilhed hørte hun tonerne af et klaver og da hun trak tørklædet væk fra øjnene, så hun forundret hendes Morten siddende ved klaveret. Rundt om ham stod et gospelkor fra hvis midte en ung mand kort efter trådte frem og sang en kærlighedserklæring så smuk, at Dorthe fik gåsehud over hele kroppen. Da sangen var slut trillede en lille rørstrømsk tåre ned af Dorthes kind - og al jordforbindelse røg da Morten faldt på knæ. Morten var tydeligt mærket af den følelsesladede stemning, men fik dog fremsagt den lille tale han i flere nætter havde øvet sig på. Svaret kom endnu inden Morten havde talt færdig idet Dorthe kastede sig om halsen på ham og knugede sig ind til ham.

-- Anonymous, January 19, 2002