Hvorfor er det se vigtigt om det er kunst?

greenspun.com : LUSENET : Fotografiet som kunst : One Thread

Hvad der er kunst eller ikke kunst for den enkelte publikum følger smag, viden og oplevelsesevne. For eksperter findes et utal af definitioner. Resultatet er at ordet ikke kan bruges til ret meget. Det nært beslægtede ord kultur har det på samme måde. Og hvorfor er det se vigtig om noget er kunst eller ej overhovedet?

Det er klart, at hvis man kan få penge ud af at det hedder kunst, se er det vigtigt. Men det er en knap se ophøjet fornemmelse at definerer kunst udfra. At rigtigt kunst laves af folk, der lever i fattigdom og først bliver påskønnet og berømte langt senere holder heller ikke. Og dog indeholder det en snært af den stædighed og insisteren, jeg finder vigtigt i mine billedoplevelser (eller skultur, eller film eller musik eller digte eller whatever). Det unikke, det femtrædende, det insiterende, det uomgåelige.

Hvis jeg ger forbi et billede og det gør et sådant indtryk, se jeg er nødt til at vende tilbage til det igen flere gange og måske endda ligefrem købe det af angst for at det forlader mit liv, se er jeg ligeglad med om det er kunst i andres øjne. Ligesom en rigtig forelskelse ikke behøver accept af andre. 'I mine øjne er du smuk' - eller charmerende grim for den sags skyld.

Når jeg selv laver billeder sker det også udfra, at jeg ikke kan lade være. Billedet vil frem og skubber på. Nogen gange er det klar efter et klik i kameraet andre gange skal jeg lede i dagevis efter, hvad det er min underbevidsthed vil med motivet. Hvad var det jeg så gemt, og som skal fremhæves? Det værste er, når min teknik ikke er god nok, for at brænde inde med et billede er plagsomt. Håndværk er vigtigt, men ikke nok. Sværhedsgraden og arbejdsmængden har intet med tilfredsheden over resultatet at gøre. Sedan er det med mig selv og jeg bliver ikke stødt over at nogen kan male et billede på 20 sekunder og jeg elsker ikke et værk højere, hvis det har taget tyve er at lave. Billedet må leve i sig selv i mig.

Er jeg se kunstner og mine billeder kunst? Jeg er faktisk ligeglad, for jeg kan alligevel ikke lade være med at lave dem. Og ingen kan fratage mig min smag for andres billeder uanset deres akademiske grader og pengepunge. Ligeledes har jeg retten til ikke at kunne nyde det andre kalder kunst, men som personligt får mig til at gabe.

Og der var den måske? 'Kunst er det der ikke får en til at gabe'? Er dette indlæg da ikke kunst?

Skriv selv videre, hvis du ikke kan lade være...

venlig hilsen

Ole

-- Ole Klintebæk (ole@klintebaek.dk), July 06, 2000

Answers

Som jeg ser det er kunsten også det, der sker med iagttageren-Men hvis ikke man, hele tiden har åbnet et lille stykke af sin bevidsthed,for ny bevidsthed-og kun har sine forudfattede meninger er det jo umuligt at se kunsten.Det jeg synes er så spændende ved at tage billeder er at jeg bliver helt nærværende-og begynder at se tingene på en ny måde-også når jeg ikke har kameraet med-jeg lægger mere mærke til lyset, farverne,udtryk osv. Jeg ser mere og mere skønhed omkring mig i mine nære omgivelser-så sikke en gave -alle mennesker burde fotografere-For så stopper vi op og SER. mvh.Tina

-- Tina Møller (staudemarken@mail.dk), July 04, 2002.

Tjaeh - det er jo den postmoderne tidsalder, så alt er vel rigtigt ?! Næppe. Omvendt kan jeg dårligt bidrage med en seriøs definition - dertil er jeg for lidt teoretisk funderet. MEN min personlige tommelfingerregel har altid været at kunst skaber et nyt rum / er en synergi / udvider verdensbilledet. Gentagelser trætter og har næppe den store værdi i det helt store regnestykke. Omvendt igen - f.eks. gamle romerske figurer/statuer etc. er 'stor kunst' - men var nok næppe en eneste romer som ikke vidste hvorledes et nøgent menneske så ud. Nuvel - kunsten var så måske blandt andet forskelligheden - men den principielle nyhed kan være svær at få øje på. Og dog - efter den tids kultur og normer etc. var det måske netop kunst - noget nyt.

Men uanset om kunst er noget 'nyt' eller ej, kan det jo blot være at 'kunst' er en slags kronisk åbent spørgsmål, som giver anledning til fortløbende diskussioner - om næsten havd som helst. Ikke så dårligt !

M.v.h. Renè

-- Renè R. Jensen (roalf@roalf.com), October 02, 2002.


Hvad angår Renes romerske statuer, som regnes for fin kunst, så var de i sin tid (hvis jeg husker ret) ikke udtryk for naturalistisk kunst, men ren propaganda. Skulpturerne viste den ædle romer og den ædle slagne fjende eller vilde nabo, som kejseren/diktatoren/styret ønskede at fremstille idealet.

Statuerne er således mere beslægtet med reklamefotos af tynde mindreårige piger og overtatoverede, skallede unge mænd, som vi kender det nu om dage og blonde lyse hagemarkedere mænd i 30-40'erne. Romernes litteratur, skulpturer og billeder lader ikke senere regimer og spindoktorer noget tilbage.

Så hvorfor ikke også omfavne denne brugskunst, som reklame foto - selv reportage foto, og ikke vente på at den også bliver antik og dermed kunst? ... ah, den tjener penge...ups!

venlig hilsen Ole

-- Ole Klintebæk (ole@klintebaek.dk), October 03, 2002.


Moderation questions? read the FAQ